søndag den 11. november 2012


Vi mødes til Sjællands Drageklubs traditionsrige Juleflyvning lørdag end 1. Dec. 2012  kl. 12:00 ved Dragør Fort.
Traditionen tro stiller Gekko med pølsevogn.  For at kunne beregne indkøb bedes i så vidt mulig give besked i ”Juleflyvning ved Dragør Fort” i Forum.

tirsdag den 9. oktober 2012

Traditionen tro mødes Drageflyvere på Eremitagen den sidste lørdag i efterårsferien, Vi mødes lørdag den 20. oktober kl. 12;00 på Hjortekærsvej.

onsdag den 3. oktober 2012

Vallensbæk Dragedag



I år afholdes Vallensbæk Dragedagen den 7. oktober 2012 kl 14.00 på Vallensbæk Strand ved livredderhuset.

torsdag den 27. september 2012

 
Så kom de papirdrager vi lavede til Bille Augusts Krøyer film endelig på lærredet.

onsdag den 12. september 2012

Vi gjorde det igen !

 
 
Sjællands drage klub var igen i år repræsenteret blandt året pokal modtagere på den netop overstået Rømø festival.

I år var det klubbens yngste medlem som løb med en flot 2. plads i kategorien "belyste drager"
og "the grand old man" JOP der løb med vandre pokalen

Klubben ønsker  Søren K Hansen og Jens Ole Petersen tillykke

mandag den 10. september 2012


Traditionen tro mødtes Sjællands Drageklub på Rømø. Den stærke vind om lørdagen var lige i overkanten, men søndag var en dag med fin vind, og begge dage bød på hyggelige stunder.

Billeder fra dagen kan ses her.

mandag den 20. august 2012


Vi ses til Handelstandens Boldklubs Jubilæum lørdag den 25. August Kl. 10.
Vi flyver i Fælledparken på hjørnet mellem Øster Alle & Jagtvej, hvor vi skal flyve mellem en masse glade fodbolddrenge.

søndag den 5. august 2012

søndag den 17. juni 2012


Så er året Fanø festival overstået

De nye klubbannere blev luftet flittigt

Flere billeder kan ses i galleriet



tirsdag den 5. juni 2012


14-17 juni 2012

Kig efter vores klubbanner, og kom forbi til en dragesnak

Den Internationale Dragefestival  på Fanø.

Den årlige internationale dragefestival i juni trækker op mod 5.000 deltagere fra hele verden og masser af tilskuere.

Se video fra sidste år her:

tirsdag den 1. maj 2012

Knuthenborg 28-29/4 2012
Sjællands drageklub var ude og flyve i parken. De rare dyrepassere lod os flyve lige hvor vi ville.
Ewan fangede formanden med sine nye bedste venner

Eremitagen den 5 Maj.

Traditionen tro mødes dragefolket på Eremitagen den første lørdag i Maj. Dagen har ikke nogen arrangør. Det første initiativ blev for år tilbage taget af Dan Turell, og lige siden har drageelskere mødtes på Eremitagesletten i Jægersborg Dyrehave nord for København. Hundredvis af drager pryder himlen uanset hvordan vejret er.

Søndag er der dragetræf på Trekroner. Arrangementet, der afholdes hvert år, er uhøjtideligt hvor man kan flyve drager med venner, familie og naboer, indtage medbragt mad og drikke, og forhåbentligt nyde forårsvejret i fulde drag.

http://www.agorm.dk/dragedag/2012/index.html

mandag den 2. april 2012

Workshop

Sjællands drageklub gennemførte en workshop her i weekenden hvor vi byggede en "Moon" drage. Ideen til designet kom fra Ken McNiel fra Blue Moon Kite, men det er blevet tilpasset af et af vores medlemmer. Vi glæder os til at se alle 4 drager i luften på en gang.

onsdag den 28. marts 2012

Klub banner...... :-)

Så har vi også fået vores egen banner.
Nåede du ikke at bestille, så kan du nå det endnu, klubben har et lille lager så kan erhverves til en fornuftig pris.

Husk også at du kan købe Sjællands drageklub klistermærker.

fredag den 24. februar 2012

Årets Start



Referater fra den ordinære generalforsamling 2012 og årets
første bestyrelsesmøde er indlagt under ”Nyheder fra Bestyrelsen/ Referater” i SDK
medlemsområde.
Kalender kan downloades fra Forum/Ud og flyve/Årets kalender 2012/

mandag den 6. februar 2012

HUSK

Generalforsamling i Sjællands Drageklub 2012

Tid:
Lør. 11.februar 2012 kl.12:00
Sted:
Valhøj Skole
Brandholms Allé 40
2610 Rødovre